September 2013
Kære elever og forældre
Så er sæsonen for alvor kommet i gang og det vrimler med glade mennesker på vores hold. Velkommen til alle jer nye, jeg håber at I føler jer godt tilpas og med tiden vil føle jer som en del af skolen.
Da vores lokaler på Frederiksberg er blevet sagt op fra 1. juli næste år, er jeg stærkt i gang med at finde nye lokaler. Tak for den hjælp, som jeg allerede har fået i vores søgen. Det varmer om hjertet.
Vi vil gerne blive på Frederiksberg og har brug for al den hjælp vi kan få, så ved du noget eller kender du nogen, så sig endelig til! Den der skaber kontakten som fører til nye lokaler, får 1 års gratis træning på Capoeiraskolen Senzala.
Vi har allerede nu nogle spændende arrangementer på programmet ingen må gå glip af:
Tirsdag den 24. september skal vi optræde i Søndermarken til indvielsen af et stort anlagt projekt “Liv og lys” kl. 16.00-18.00 Det er med deltagelse af alle capoeiraskolens hold. Vi mødes iklædt capoeiratøj og gummisko ved indgangen til Søndermarken, overfor indgangen til Zoologisk Have kl.16.00. Derefter går vi samlet ind, hvor vi skal optræde på græsset og på en stor scene. Jeg håber at se så mange som muligt.
14.-18. oktober er der efterårsferie og lukket for alt træning.
7.-11. november tager Mestre Steen til Beograd for at deltage i Mestre Pulmãos Batizado og besøge egne elever.
15.-17. november gentager vi vores kæmpe succes med de 7-10 årige og Teenholdet. Vi glæder os til igen at tage på weekendtur til Gerlev Idrætshøjskole, for at lave en masse capoeira, men især at have mere tid til ungerne end den ugentlige træning tillader.
Klik her for information og tilmelding.
Vær sød at overholde tilmeldingsfristen, da det er afgørende for at vi kan komme afsted.
Husk også at like vores side på Facebook, hvor vi også lægger nyhedsbrevet, billeder fra besøg rundt i verdenen samt anden information ud.
http://www.facebook.com/capoeiraskolensenzala
Med capoeirahilsner
Mestre Steen