Maj 2017
Kære elever og forældre
Tak for et fantastisk 20. Skandinaviske Capoeira træf og Batizado sidste weekend.
Vi fik i år fint besøg af den brasilianske ambassade, som blev så begejstret, at ambassadøren dansede samba på vejen ud af DGI-byen, og efterfølgende lagde flotte billeder og en rosende tekst ud på Facebook.
Stort tillykke med dåben og alle de nye bælter, her særligt Laurits, Christian, Niels, og Elias, der fik blåt/hvidt bælte da de sang og spillede berimbau så væggene vibrerede.
Stort tillykke til mine 3 nye lilla bælter Professor Galo, Vovo og Diablo, og et ekstra stort tillykke til Kamal, som fik brunt bælte og nu som den kun 3. i Capoeiraskolens 26-årige historie kan kalde sig Contra-Mestre.
Endnu en gang TAK til alle jer der knoklede i forbindelse med træffet, uden jer havde det været umuligt og slet ikke en så dejlig og familiær en oplevelse. Det er et kæmpe arbejde at realisere et event af denne størrelse og kvalitet, og vi er mange som er udmattet når det slutter. Men når vi kigger tilbage på resultatet, og den kæmpe positive effekt det har på de mange der deltog og Capoeiraskolen Senzala resten af året, så er vi ikke i tvivl, det er det hele værd. Så reserver allerede nu weekenden 4.-6. maj 2018 til næste års 21. Skandinaviske Capoeiratræf og Batizado.
Sommercamp
Der er få pladser tilbage til årets sommercamp for de 7-14 årige i dagene 26.-30. juni, tilmelding hurtigst muligt.
Lærer teamet er også i år helt i top: Samba danselærer Sophia, Instrutora Luna, Professor Julius, Contra-Mestre Kamal, og Mestre Steen.
Temaet er i år masser af akrobatik-træning og danse undervisning, utrolige mængder af hygge, nye venskaber, sol & sommer, træning i parken, og stranddag.
http://www.senzala.dk/nyheder/kommende-aktiviteter/capoeira-sommer-camp-2017/
Kristi Himmelfarts ferie
Torsdag den 25-28/5 ferielukket, ingen træning. Husk man kan benytte sig af skolens andre træningstilbud i dagene før og efter i stedet.
Sommer grillfest
Fredag den 16. juni tænder vi op i grillen på Capoeiraskolen Senzala og fejrer sommeren.
Der er fælles opvarmning og Roda for alle hold kl. 17.00-18.30. Børnetræningen kl. 16.00-17.00 er den dag aflyst.
Medbring til eget behov til grillen samt tilbehør til fællesbuffet. Drikkelse kan købes på skolen.
Sæson slut og start
Torsdag den 22. juni er sidste træningsdag før sommerpausen.
Mandag den 7. august første træningsdag efter sommerpausen.
Med forsommer hilsner
Mestre Steen