Juli 2023

Kære elever og forældre

Jeg håber at I har haft en dejlig sommer, og har fået slappet lidt af fra hverdagens strabadser.

Sæsonstart

Vi starter den nye sæson op fra mandag den 7/8, hvor alle børnehold har samme træningstider og dage som før ferien.

I hele august måned træner voksenholdene også sammen om mandagen kl. 18.00-19.30, indtil alle er tilbage fra ferie, hvorefter vi fra 4/9 går over til det normale fulde skema.

Husk at vi nu også har capoeira morgentræning for voksne, torsdag kl. 8.30-9.30 og søndag kl. 12.00-13.30 ved Professor Isak.

Sommertræning

Tusind tak til Professsores Mikkel, Ludvig og Magnus som på fornemmeste vis har stået for dette års sommertræning, og til Instrutora Sisse for kærlig varetagen af alt det praktiske.

Betaling af kontingent

Det er tid til at betale kontingent for træningsperioden august-oktober.

Forældre/barn, kr. 1.425
4-6 år, kr. 900
7-10 år, kr. 1.050
Teen og voksne, kr. 1.200

Kontant betaling på Capoeiraskolen Senzala eller MobilePay 636313.

Næste års årlige graduering af alle elever

10.-12. maj 2024 afholder vi Capoeiraskolen Senzalas 27. Skandinaviske Capoeiratræf og årlige graduering af alle elever, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Jeg glæder mig til at se jer alle igen.

Kærlig hilsen
Mestre Steen