Januar 2022
Kære elever og forældre
Jeg håber at I alle har haft en dejlig jul med familie og venner. Tak for et vildt 2021, som i højdepunkter bød på måneder af online undervisning, udendørs viking-capoeira i snevejr, en super sommer camp, og ikke mindst vores fantastiske 30 års jubilæumsevent.
Tak for jeres altid positive engagement, økonomiske støtte, og loyalitet i de lange svære måneder med nedlukning. Det varmede og gav ekstra kræfter til at holde energien og modet oppe. Tak for jeres påpasselighed, som har holdt Capoeiraskolen Senzala fri af Corona under hele pandemien.
SÆSONSTART DEN 5. JANUAR 2022
Vi følger myndighedernes anbefalinger og har sæsonstart for alle hold fra onsdag den 5. januar.
CORONA FORHOLDSREGLER
- Kom kun til træning hvis du er symptomfri.
- Sprit af ved ankomst.
- Ankom kort tid før egen træning starter, gerne omklædt.
- Aflever og hent om muligt børnene ved døren til Capoeiraskolen.
- Bær maske ved ophold indenfor på Capoeiraskolen, dog ikke under træningen.
KONTINGENT STIGNING
I det nye år stiger alle hold med 25 kr. om måneden, forældre/barn holdene undtaget. Vores søskende rabat på 100 kr. om måneden for alle børn udover den første i familien er naturligvis stadig gældende, og vær opmærksom på at man som elev på Capoeiraskolen Senzala, uanset alder og niveau, altid er velkommen til at træne med på et af skolens øvrige hold.
CAPOEIRA ÅRET 2022
Jeg glæder mig til et 2022, hvor vi ser frem mod vores 25. Skandinaviske Capoeiratræf og graduering af alle elever den 6.-8. maj. Andre datoer i kalenderen omfatter:
- Fejringen af Capoeiraskolens 20 års jubilæum i Serbien den 13.-15. maj.
- Sommer campen for de 7-14 årige den 27. juni – 1. juli.
Husk at reservere datoerne, det bliver et fantastisk år.
GODT NYTÅR!
Kærlig hilsen
Mestre Steen