God sommer
Kære elever og forældre
Tusind tak for jeres store støtte under denne super udfordrende Corona tid.
Fantastisk så mange af jer der fortsatte betalingen, også da vi kun havde online undervisning. Det har i løbet af året været utroligt at mærke den store opbakning til Capoeiraskolen Senzala trods nedlukninger, masker og diverse skiftende retningslinjer.
Nu i sommervarmen er det vildt at huske på vores udendørstræninger i marts måned, der nogle gange foregik i snevejr, hagl og 5 graders varme. Der var heldigvis både vilje og vej så det varmede både krop og sjæl. Tak for kampen.
SOMMERAFSLUTNING
Vi flytter sommerafslutningen til på fredag den 25. juni i Lindevangsparken, hvor der er Capoeira for alle hold kl. 17.00-18.00.
Træningen for de 7-10 årige kl. 16.00 er derfor aflyst.
Efter de fysiske udfoldelser skåler vi sommerferien ind med en kold sodavand eller andet.
Er der regn flytter vi det ned på Capoeiraskolen, det vil så blive adviseret i vores Facebook gruppe.
Der er stadig almindelig og sidste træning på lørdag den 26. juni.
SANKTHANS AFTEN
Onsdag den 23. juni ingen træning grundet Sankt Hans aften.
SÆSON SLUT OG START
Sidste træningsdag denne sæson er
Lørdag den 26. juni.
Første træningsdag i den nye sæson
Mandag den 9. august.
Tag gerne en ven med, der er plads til gratis prøvetimer og nye elever på alle hold.
SOMMERTRÆNING
Prof. Galo har i år taget initiativ til Capoeiratræning sommeren over på Kalvebod Brygge, tirsdage og torsdage kl. 19.00-20.30 fra den 29. juni-5. august dropin pris 60 kr.
Se vores Facebookgruppe for mere info eller ring til Prof. Galo på telefon +45 50 65 30 38.
CAPOEIRA TIL SOMMERDANS I FÆLLEDPARKEN
Kom til Capoeira undervisning for børn med Mestre Camarao i Fælledparken, organiseret af Sommerdans i Fælledparken den 22. juli.
3-6 år kl. 12.00-12.45
Større børn og voksne 13.00-14.00
Arrangementet er gratis.
SOMMERCAMP FOR 7-14 ÅR.
Der er stadig pladser på sommercampen som løber af stablen hele næste uge 28. juni-2. juli kl. 9.00-14.00 hver dag.
Mail til hvis dit barn gerne vil være med.
TUSIND TAK for denne sæson, jeg glæder mig til at se jer alle igen fra mandag den 9 august, sommerudhvilede og gennemvarmede efter en lang og dejlig sommerferie.
Kærlige hilsner
Mestre Steen