December 2016

Kære elever og forældre

Så er det snart jul, og der er kommet lækre capoeirabukser (375 kr.), T-shirts (175 kr.) og CD’er (150 kr.) til gaverne under træet.

De kan købes kontant mandag til lørdag i skolens træningstid, se tiderne på forsiden af hjemmesiden eller under holdtiderne.

Workshop med Mestre Toni Vargas
Workshoppen med Mestre Toni gik perfekt, med masser af deltagere og hygge lørdag aften, hvor vi spiste feijoada (Brasiliens nationalret), og spillede samba pagode, så vi også måtte op og danse, super hyggeligt.

En stor tak til Aninha for at forberede det lækre måltid. Vi gentager successen næste vinter, så vær klar til at sætte kryds i kalenderen.

15 års jubilæum i Serbien
Batizado og 15 års jubilæum for mine elever og Capoeiraskolen Senzala i Serbien sidste weekend var en stor succes for alle, og meget speciel for nogle, da jeg graduerede 6 lilla bælter og en grøn bælte.

En foreløbig kulmination af 15 års hårdt arbejde, med blod sved og tårer og mange glæder. En stor tak til Contra-Mestres Espiga, Camarão, Prof. Raio, Kamal – det var en stor hjælp og rigtig dejligt at I tog med.

Juleafslutning
Julehygge og afslutning for Teen og voksen holdet fredag den 16/12. Efter den normale træning, tager vi mad med til en fælles buffet og skåler julen ind med en sodavand eller øl som kan købes på skolen.

Der gives julekram og ønskes godt nytår på de enkelte børnehold og opfordres til fremmøde i nissehuer i den sidste træningsuge.

Sidste trænings dag er onsdag den 21/12, første træningsdag i det nye år er mandag den 2. januar.

Brasilienstur 2017
I perioden 19/12-2016 til den 16/01-2017 er jeg bortrejst til Rio de janeiro for at holde jul og nytår samt afholde Capoeiraskolen Senzalas grupperejse.

Det bliver rigtig dejligt og jeg glæder mig til at vise Rio de Janeiro frem. Vi deler billeder og tanker på Capoeiraskolen Senzalas Facebook gruppe, så følg gerne med.

Der vil naturligvis være undervisning som normalt, og jeg håber at I vil nyde mine vikarer, som alle er nøje udvalgt og nogle af mine bedste elever til at undervise lige netop jer eller jeres børns hold.

Jeg ønsker alle en dejlig jul og godt nytår.
Mestre Steen