August 2020
Kære elever og forældre
mandag den 10. august går den nye sæson igang og jeg glæder mig meget til at se jer alle igen. Jeg håber at I trods Corona og lidt svingende sommervejr har holdt en dejlig ferie og fået ladet batterierne op.
Sommertræningerne har været en stor succes, en stor tak til Mestre Espiga, Mestre Camarão og Contra-Mestre Raio for deres super sommerundervisning.
Kontingentbetaling
Husk som altid kontant betaling ved fremmøde til undervisningen for 3 måneders perioden august-oktober.
- Forældre/barn 1.425 kr.
- 4-6 år 825 kr.
- 7-10 år 975 kr.
- Teen og voksen 1.125 kr.
Der vil også snart blive mulighed for MobilePay men grundet Corona og sommerferie er det desværre stadig i proces.
Voksenholdene træner sammen
Voksenholdene vil træne sammen mandag og onsdag kl.18.00-19.30 indtil alle er tilbage fra ferie.
Fredag træner teen og voksne kl. 17.00-18.30 som vi plejer.
Holdskifte
De børn der er blevet 7 år eller bliver det i nærmeste fremtid, rykker fra sæsonstart op på 7-10 års holdet og træner dermed 2 gange ugentligt.
De børn der er blevet eller snart fylder 11 år, rykker op på Teenholdet som træner 3 gange ugentligt.
Evt. tvivl eller spørgsmål, så skriv til mig på
Batizado og graudering 5. september
Lørdag den 5. september afholder vi vores store trænings- og gradueringsfest i DGI-byen – om alt går vel med Corona.
Jeg glæder mig til at se hele Capoeiraskolen Senzala samlet, så skyder vi sæsonen igang med et brag af en fest.
Støtteindsamling
Tusind tak til alle der bidrog til indsamlingen som hjælp til Mestre Toni og Mestre Ramos og vores Ilé (capoeirahus) i Rio de Janeiro.
Der blev doneret beløb fra 5 kr. til 5000 kr., og vi kunne i starten af juli sende 20.000 kr. afsted. Mestre Toni og Mestre Ramos sender os en stor tak og er yderst taknemlige for vores omsorg og hjælp i denne supersvære tid.
Farvel Nicholas
I starten af juli mistede vi dejlige Nicholas fra Teenholdet. Han døde i en trafikulykke, da han på cykel blev påkørt af en bil i en højresvings ulykke.
Capoeiraskolen Senzala deltog i bisættelsen, smukt repræsenteret i hvidt med ca. 20 elever og lærere fra alle hold.
Vi sang og spillede 3 sange for Nicholas ved ceremonien, og da hans største ønske var at blive Mestre, fik han også mit røde bælte med på sin sidste rejse.
Det var noget af det sværeste og værste jeg har oplevet, og jeg sender de kærligste og varmeste tanker til hans mor Annabelle i denne frygtelige tid.
Se i vores Facebook gruppe en tekst og billeder fra Annabelle.
Jeg vil naturligvis snakke med børnene fra Teenholdet om Nicholas død ved sæsonens start, så vi sammen kan bearbejde tabet.
Vores flotte videoer
Den sidste video om Capoeiraskolen Senzala, denne gang om voksentræning, lavet af Marie Gumdrop, har premiere i dette nyhedsbrev, og jeg håber at i vil nyde filmen og dele den på de sociale medier.
Det er en kæmpe hjælp når I deler filmene på Facebook og andre steder, og den bedste måde at gøre opmærksom på capoeira og vores skole, så vi kan blive endnu flere. På forhånd tak for hjælpen.
Med sommerhilsner
Mestre Steen