August 2018

Jeg håber at I alle har nydt den fantastiske sommer, og er klar til en ny sæson, hvor vi som det helt store højdepunkt skal fejre Contra-Mestre Espiga og Camarãos udnævnelse til Mestre.

Vi starter med en workshop, søndag den 23. september på Capoeiraskolen Senzala, hvor de 2 herrer underviser.

Deres Formatura (graduering) foregår lørdag den 12. januar 2019 i Rio de Janeiro, i forbindelse med Mestre Tonis årlige capoeiratræf, hvor der i ugen op til vil være fuld aktivitet, med undervisning på stranden om morgenen, træninger i “Ile de seu Peixinho” om aftenen – i capoeira, dans, musik, med fester og naturligvis også undervisning med Espiga og Camarão.

25 af capoeiraskolens danske elever har annonceret deres deltagelse i festen, men der er ingen begrænsninger, så kom med til Rio i januar måned for at nyde livet, og fejre Espiga og Camarão.

Sommertræf i Rio stor succes

Mestre Ramos afholdt capoeiratræf i Rio den 18.-22. juli, et fantastisk event, hvor 5 af mine serbiske elever, samt gråbælte Marie og jeg deltog. Her var der Formatura af Mestre Buguelo og Mestre Jaba, stort tillykke til dem og vores gruppe Senzala.

Ændringer efter sommerferien

Alle hold har i den nye sæson uændret træningstider og lokaliteter, med to undtagelser. Som noget nyt vil Contra-Mestre Espiga nu også tilbyde teen/voksen træning på Nørrebro, tirsdage kl. 17.30-19.00.

Contra-Mestre Camarão har måtte flytte sin undervisning fra København til Brøndby, og holder i den anledning åbent hus den 2. september 2018 kl. 15-17 med træning og roda.

Capoeiraskolen Senzalas hovedcenter på Frederiksberg har sæsonstart lørdag den 11. august.

Husk kontingent betaling nu ved sæson start, kontant til træning for perioden august-september-oktober.

Workshop med Contra-Mestre Espiga og Camarão

Søndag den 23. september afholder vi workshop, hvor vi fejrer deres Formatura med mulighed for en hel dag i deres selskab, hvor de vil undervise både den fysiske og musiske side af capoeira, samt fortælle lidt om deres knap 30 årige capoeirahistorie.

Program

Kl. 10.00-13.00: Træning (Espiga) og musik (Camarão)
Kl. 13.00-14.00: Frokost
Kl. 14.00-17.00: Træning (Camarão) og musik (Espiga)
Kl. 17.00-18.00: Roda

Pris 400 kr. som betales kontant ved ankomst. Workshoppen foregår på hovedcentret på Frederiksberg

Efterårsferie Camp i uge 42, 15.-19. oktober

Da mange gerne vil mere, eller ikke kunne deltage i sommercampen, arrangerer vi nu efterårsferie camp for de 7-14 årige på Capoeiraskolen Senzala.

Vi skal lave vores egen pandeiro, træne capoeira, hygge, lege i parken, og i svømmehallen.

Mandag-fredag kl. 09.00-14.00, pris 1.250 kr. som betales ved fremmøde første dag.

Tilmelding senest den 28. september på mail – begrænset antal pladser.

Workshop med Mestre Toni Vargas for de 7-10 årige & teen/voksne

23.-25. november på Capoeiraskolen Senzala tilbyder vi workshop med Mestre Toni Vargas.

Pris 600 kr. for voksne – 400 kr. børn, som betales kontant første dag.

Program

Fredag
Kl. 16.00-17.00: Børn
Kl. 17.30-20.00: Teen/voksne

Lørdag
Kl. 10.00-11.30: Børn
Kl. 11.30-17.30: Teen/voksne
Kl. 18.00: Fælles middag og hygge

Søndag
Kl. 11.00-12.00: Børn
Kl. 12.00-17.00: Teen/voksne

Juleferien ligger i år 21. december – 6. januar.

22. Skandinaviske Capoeiratræf og Graduering af alle Capoeiraskolen Senzalas elever, børn og voksne 10.-12. maj 2019.

Jeg glæder mig til at se jer alle igen.

Med capoeirahilsner

Mestre Steen