August 2016

Kære elever og forældre

På mandag den 8. august åbner vi dørene og byder velkommen tilbage efter en lang sommerferie.

Capoeiraskolen Senzala står klar til at tage imod alle med flotte, nymalede lokaler. Energien er på flotteste vis holdt ved lige med sommertræning i hele juli, stor tak til Instrutores Julius og Frida samt Professores Cabrita og Soneca for deres undervisning, som har fået meget ros.

De Olympiske Lege går igang denne weekend og jeg håber at Brasilien viser sig fra sin bedste side. Jeg snakkede med den brasilianske ambassadør i går, som fortalte at vores Kronprins og atleter er velankommet til Rio De Janeiro og at den danske pavillion på Ipanema repræsenterer Danmark på flotteste vis.

Ambassadøren inviterede os til at optræde til Brasiliens nationaldag for den brasilianske ambassade her i København den 7. september, en stor ære for Capoeiraskolen Senzala, hvilket  vi naturligvis takkede ja til.

Dette er blot et af vores mange arrangementer i den nye sæson, udover den faste hold undervisning og jeg glæder mig til at se jer alle igen sommerbrune og veludhvilede. For en komplet liste af kommende arrangementer, se vores hjemmeside.

Husk kontingentbetaling kontant for perioden august-september-oktober ved træningsstart på Capoeiraskolen Senzala, se priser på jeres respektive hold på vores hjemmeside.

Venlig hilsen
Mestre Steen