August 2015

Capoeiraskolen Senzala byder velkommen til den nye sæson fra mandag den 10. august, hvor alle hold starter op for fuld damp. Jeg håber at alle har nydt sommeren, trods de vejrmæssige udfordringer.

Betaling af kontingent

Alle hold og træningstider er uændret, husk kontingent betaling kontant ved fremmøde på holdene for perioden august, september og oktober. Se priserne på hjemmesiden under menupunktet “Undervisning”.

Brazilian Days i Serbien

Vi sparker sæsonen igang med stort capoeira event i Serbien, ved Donau flodens bred i byen Novi Sad. Top undervisning ved Mestre Torneiro og Mestre Steen. Det er stadig muligt at melde sig til, gå ikke glip af denne fantastiske mulighed for udendørs undervisning under optimale sommerforhold.

Weekend capoeira lejr for de 7-14 årige

Den 23.-25. oktober gentager vi det årlige lejrhit for de 7-14 årige. Det foregår på Gerlev Idrætshøjskole, med optimale træning og spring-faciliteter, svømmehal og super udendørs forhold til den årlige fodbold kamp mv. Turen er med 2 overnatninger og er en god opstart på det nye år, hvor vi får trænet en masse, hygget og dannet nye venskaber på egne såvel som på tværs af holdene.

Prisen er 1200 kr. som betales kontant ved afgang til lejren fredag den 23. oktober.

Tilmelding foregår ved at sende elevens navn og alder på mail til steen@senzala.dk, senest fredag den 10. september. Husk at overholde tilmeldingsfristen da vi ellers må aflyse turen ved for få tilmeldinger.

Jeg glæder mig til at se jer alle solbrune og fulde af sommer og capoeira energi.

Med capoeira hilsner
Mestre Steen