Brasilien 2017: Johannes rejseberetning

Jeg husker varmen, da vi kom ud fra lufthavnen. Der var nogle af 30 grader, selvom det var aften. Alle var trætte efter den lange flyvetur, men på trods af trætheden, var jeg dog alligevel utrolig spændt på, hvordan Brasilien og dens capoeira var.

Vi blev mødt med åbne arme af Mestre Toni Vargas og Mestre Ramos, i Mestre Peixinhos capoeira akademi. Jeg kunne mærke den fantastiske stemning fra det sekund, jeg trådte ind i salen, og det er et øjeblik, jeg ikke vil glemme.

Folk hilste på mig, både dem jeg kendte men også dem, jeg ikke kendte. Selvom alt virkede stille og roligt, blev det helt anderledes, da vi begyndte træningen. Træningen var hård, og det gik stærkt. Uheldigvis var der ikke så meget tid til at fordybe sig i øvelserne og prøve at lave dem rigtigt. Istedet kom der flere øvelser. Det var en anderledes træning end den, vi får derhjemme.

I weekenden i den første uge var der batizado. Denne batizado var helt speciel, fordi mestre Toni skulle give sit første røde bælte, men det, der gjorde det allermest specielt, var, at det var til en kvindelig elev. Derfor blev der også holdt et spændende fordrag om kvinders betydning i capoeira.

En anden utrolig fed oplevelse var, da vi var ude og sejle . Vi snorklede og nød det varme vand. Dyrelivet var rigt. Vi snorklede med en havskildpadde, og Steen var så heldig, at han så fire rokker svømme under ham.

Jeg synes, at gruppeturen til Rio var utrolig fed, fordi man ikke kun lærte en masse nye mennesker at kende, men også lærte hinanden bedre at kende.

– Johannes, teenholdet