Sommeren 2013

Kære elever og forældre i Capoeiraskolen Senzala

Tak for et fantastisk 16. Skandinaviske Capoeiratræf med rekordstor deltagelse på over 300 deltagere.

Energien var helt i top og jeg håber at alle fik ladet capoeira batterierne op og blev mindet om, hvor stolte vi kan være af ikke kun vores skole, som ledes af Senzalas eneste og højest graduerede europæere, undertegnede og mine 2 nye contra-mestre, men også af hele Grupo Senzala og vores 50 årige stolte historie.

Tak til alle der kom og en stor tak til alle jer der hjalp med indkvartering, opsætning af tribuner, kørsel og meget andet.

En stor tak til vores sponsorer Taco Shoppen og især til Hotel Guldsmeden, som husede mestre og lærere under træffet i super luksus, lige ved siden af DGI-Byen.

Sommeren er kommet over os og solen skinner i perioder dejligt varmt fra en azurblå himmel. Det fejrer vi med en lang række capoeirashows og workshops, hvor jeg håber at så mange af jer som muligt vil deltage.

Det er vigtigt at vi er synlige i vores lokalområde, sjovt at optræde og en god mulighed for at være sammen udenom undervisningens normale rammer. Så kom og vær med, uanset alder og niveau.

Vi holder sæsonafslutning og sidste træningsdag fredag den 21. juni med grill og sommerhygge. Der vil herefter være ferie for alle børnehold indtil mandag den 12. august, hvor den nye sæson starter.

For Teen og voksne er der mulighed for sommertræning tirsdage og torsdage kl. 18.00-19.30 fra tirsdag den 25. juni – 8. august.

Se desuden vores kalender for kommende aktiviteter.

Med sommerhilsner
Mestre Steen



Undervisning i dag

15:45Børn (7-10 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
16:30Teenagers (11-14 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
18:00Voksen
Mestre Steen · Frederiksberg
19:30Voksen
Mestre Steen · Frederiksberg
19:30Voksen plus
Mestre Steen · Frederiksberg

Denne oversigt tager ikke højde for helligdage, eller eventuelle aflysninger. Se venligst kalenderen for yderligere information.