September 2015

Kære elever og forældre

Så er sæsonen kommet igang og der er fuld skrue på alle hold. Der er stadig få pladser på nogle hold, så er der interesserede venner er de meget velkomne. Til alle jer forældre vil jeg minde jer om muligheden for at træne på Voksen+ holdet på Frederiksberg, mandag eller onsdag kl. 19.30-21.00.

Holdet er for alle som gerne vil træne, men som måske ikke har tid flere gange om ugen og som evt. har fået et par fysiske udfordringer igennem årene. Udfordringer, som trænger til træning under sjove, uforpligtende forhold i selskab med glade mennesker, der nyder at træne igennem til sang og musik. Kom og få en gratis prøvetime allerede i denne uge.

Battle Capoeira mod Break Dance

Torsdag den 24/9 deltager vi arrangementet Tap Water Jam på Nørrebro, hvor Capoeiraskolen Senzala repræsenteret af Professor Kamal, Felix og Isak kl. 22.00 skal battle mod 3 breakdansere. Jeg håber at alle kommer og bakker dem op.

https://www.facebook.com/events/836776533108438/

Efterårsferie (uge 42)

Alle hold, både børne og voksenhold, holder efterårsferie i uge 42. Dog træner voksne (alle niveau) samt teen sammen mandag og onsdag kl. 18.00-19.30, og fredag kl. 17.00-18.30, hos Mestre Steen på Frederiksberg. Teen og voksne fra de andre læreres hold er meget velkomne.

Efterårscamp for de 7-14 årige

Som noget nyt vil vi på opfordring i år lave efterårscamp i efterårsferien på Capoeiraskolen Senzala, Frederiksberg i dagene 12.-16. oktober kl. 09.00-14.00. Mange børn bryder sig ikke om at sove ude og skal derfor ikke med på Gerlevturen, og de skal bestemt ikke snydes for en god oplevelse. Andre vil gerne træne rigtig meget, så derfor denne camp i efterårsferien med capoeira, dans, musik, snobrød og masser af hygge.

Prisen er 1.200 kr. som betales kontant ved ankomst første dag. Tilmelding på mail hos senest den 4. oktober. Der skal mindst være 20 deltagere og max. 40, så er I interesseret, så tilmeld jer nu.

camp2015

Gerlev børnecapoeiralejr

I weekenden den 23.-25. oktober er der for de 7-14 årige koloni på Gerlev Idrætshøjskole. Det bliver nogle super dage med masser af capoeira, svømmehal, springsal og kammeratskab.

Workshop: 3 dage med capoeira

Den 20.-22. november organiserer jeg i samarbejde med Mestre Rui fra Amager og Mestre Torneiro fra Paris workshoppen: 3 dage med Capoeira. Udelukkende ikke-brasilianere vil forestå undervisningen, vi mestre vil være til stede, men lader vores super dygtige elever (Contra-Mestre og Professores) varetage undervisningen af børn og voksne. Det foregår i Prismen på Amager.

https://www.facebook.com/events/1498070233838496/

Som nævnt i kalenderen er der masser af muligheder for at rejse med mig ud i verden og træne capoeira inden året slutter. Det kan kun anbefales, da jeres capoeira altid vil få et kraftigt skub bagi ved mødet med andre capoeirafolk i andre kulturer. Det er hyggeligt at rejse sammen og jeg vil på baggrund af jeres capoeira i uvante omgivelser kunne give den enkelte feedback, som jeg ikke har mulighed for når vi er hjemme. Jeg hjælper gerne med at formidle kontakt til overnatning mv.

Capoeiraskolen Senzala har i denne uge fået sandsæk til tung sparketræning og TRX remme til styrketræning med egen kropsvægt. Så nu bliver der rig mulighed for at komme før eller blive efter sin undervisning og give den en ekstra skalle. Vi har fået musikanlæg op og meget snart vil der være spejle op på den ene endevæg.

Vi ses til træning.

Mestre Steen



Undervisning i dag

16:00Børn (7-10 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
17:00Teenagers (11-14 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
17:00Voksen
Mestre Steen · Frederiksberg

Denne oversigt tager ikke højde for helligdage, eller eventuelle aflysninger. Se venligst kalenderen for yderligere information.