November 2015

Kære elever og forældre

Så er det tid til kontingent betaling for perioden november-januar, altså de næste 3 måneder. Se prisen på jeres hold her på hjemmesiden og betal kontant til træning senest den 7. november.

Gerlev Idrætshøjskole

I weekenden var Luna, Professor Raio, Contra-mestre Camarão, Contra-Mestre Espiga og jeg selv afsted på 3 dages intensiv capoeira tur med 65 7-14 årige på Gerlev Idrætshøjskole. Det var fantastisk, se billeder og film i Facebook gruppe.

https://www.facebook.com/groups/46510288650/permalink/10153273891483651/

Workshop: 3 dage med capoeira

For dem som ikke var med, børn såvel som voksne, fortvivl ej – for den 20.-22. november organiserer jeg, i samarbejde med Mestre Rui fra Amager og Mestre Torneiro fra Paris, workshoppen “3 dage med capoeira”.

Udelukkende ikke-brasilianere vil forestå undervisningen, vi mestre vil være tilstede men giver plads, så vores superdygtige elever (Contra-Mestre og Professores) vil varetage undervisningen af børn og voksne i Prismen på Amager. Læs mere på linket herunder:

https://www.facebook.com/events/1498070233838496/

Show og mini-workshop på Østerbro

I forbindelse med 25 års jubilæet for foreningen “Idræt Lokalt”, afholder de en reception på Øster Farimagsgade Skole fredag den 6. november, hvor bl.a. borgmester Pia Allerslev er inviteret. Vi skal lave et show af et kvarters varighed. Vi skal på kl. 16.30, vær der gerne lidt før. Giv besked til Benjamin på hvis I kan deltage.

Om lørdagen, den 7. november fra kl. 12-13 afholder Benjamin i samme forbindelse en workshop for alle som er interesserede i at prøve capoeira, børn såvel som voksne. Alle er velkomne, også elever fra Capoeiraskolen.

Leje af Capoeiraskolens lokaler

Mange har henvendt sig om muligheden for undervisning af capoeira, maculele eller samba til børnefødselsdage, eller til grupper af voksne, som i en uforpligtende atmosfære gerne vil have det sjovt og prøve noget nyt, eller som i arbejdssammenhæng har brug for rammer og fysisk indhold til eksempelvis et teambuildings forløb.

Capoeiraskolens lokaler er til for at blive brugt og med 25 års undervisnings erfaring af børn og voksne, er jeg sikker på at vi kan planlægge noget som passer jeres ønsker og behov – læs mere under Shows & kurser.

Capoeiraskolen er indrettet så man før og efter træning kan hygge sig med mad, kaffe og kage eller bare en sodavand/øl. Vi skal bruge vores lokaler så meget som muligt, så har du en ide eller brug for priser og input til et arrangement, kontakt mig på eller giv mig et ring på 2048 4049.

Julegaver

Julen nærmer sig med hastige skridt og vi holder samlet juleafslutnings-roda for alle Capoeiraskolens børn fredag den 18. december kl. 16.00-17.00 med besøg af julemanden. De voksne har juleroda fra kl.17.00, med efterfølgende sammenskudsbuffet og nisser. Der er normal træning for lørdagsholdene den 19. december.

Contra-Mestre Camarão har taget initiativ til salg af bl.a. huer med “capoeira” og navn broderet i, se vores Facebook gruppe. Jeg har lavet berimbau mønter med logo på, det kunne måske udover vores skoles uniform være en rigtig god julegave.

http://cphsundhed.dk/capoeirat%C3%B8j.html

Vinteren er over os, men solen og capoeira er med os og vi har en masse god træning og sved på panden foran os.

Vi ses til træning.

Mange hilsner
Mestre Steen

Undervisning i dag

15:45Børn (7-10 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
16:30Teenagers (11-14 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
18:00Voksen
Mestre Steen · Frederiksberg
19:30Voksen
Mestre Steen · Frederiksberg
19:30Voksen plus
Mestre Steen · Frederiksberg

Denne oversigt tager ikke højde for helligdage, eller eventuelle aflysninger. Se venligst kalenderen for yderligere information.