Juni 2016

Kære elever og forældre

Så er det snart sommerferie, hvor vi alle kan få hvilet ud fra de daglige pligter og have mere tid til vores nærmeste. Capoeiraskolen vil i næste uge blive frisket op med ny maling, så vi kan gå på ferie med god samvittighed og flotte lokaler.

SÆSONAFSLUTNING

Vi holder afslutning for alle elever og forældre på fredag den 24. juni i vores hovedcenter på Frederiksberg. Der er capoeira roda kl. 17.00-18.00, hvorefter vi tænder grillen i gården. Medbring kød eller fisk til grillen og tilbehør til fælles buffet. Øl og vand kan købes på skolen. Elever på børneholdene skal være i ledsagelse af en forælder til arrangementet efter rodaen.

SOMMERTRÆNING

Der er også i år sommertræning for teen og voksne, mandage og onsdage kl.18.00-19.30, på Capoeiraskolen på Frederiksberg. Prisen er kr. 350 for hele sommeren, eller 50 kr. per gang. Første træning er mandag den 27. juni, og sidste træning onsdag den 3. august.

SOMMERCAMP

I dagene 27/6-1/7 afholdes årets sommercamp, hvor alle børnene bl.a. skal lave deres egen berimbau. Der er fortsat få ledige pladser på sommercampen, kontakt mig straks på e-mail for deltagelse. Først til mølle.
http://www.senzala.dk/nyheder/kommende-aktiviteter/sommercamp-2016/

SÆSONSTART

Sæsonen starter op fra mandag den 8. august med træning på alle hold.

Tak for et fantastisk første halvår af 2016 og nyd ferien. Jeg håber at kunne sparke og skåle den igang med jer alle den 24., ellers så ses vi i august!

Sommerhilsener
Mestre Steen

Undervisning i dag

16:00Børn (7-10 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
16:15Børn (4-6 år)
Mestre Camarão · Vestegnen
16:30Børn (7-10 år)
Mestre Espiga · Nørrebro
17:00Børn (4-6 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
17:00Børn (7-10 år)
Mestre Camarão · Vestegnen
17:30Teenagers (11+ yrs))
Mestre Espiga · Nørrebro
17:30Teenagers (11+ år)
Mestre Camarão · Vestegnen
17:30Voksen
Mestre Camarão · Vestegnen

Denne oversigt tager ikke højde for helligdage, eller eventuelle aflysninger. Se venligst kalenderen for yderligere information.