Januar 2019

Kære elever og forældre

Godt Nytår!

Den 12/1 2019 skrev Capoeiraskolen Senzala verdenshistorie, da jeg som den første europæer/udlænding efter 28 år kunne gøre mine 2 ældste elever, Benjamin og Pelle, til Mestre.

Kæmpe tillykke, Mestre Espiga og Mestre Camarão!

Det skete i Rio de Janeiro, under et superflot, ugelangt capoeira-event, organiseret af Mestre Toni, som kulminerede i en fantastisk Formatura (gradueringsceremoni) med deltagelse af 40 Mestre, 15 Contra-Mestre, Professores, og en masse glade og stolte capoeiristas – blandt andet 40 danskere, der havde taget hele den lange vej til Brasilien, tusind tak for jeres kærlige opbakning.

Tak til alle jer der kom fobi Capoeiraskolen Senzalas hovedcenter på Frederiksberg fredag den 18/1 og fejrede vores nye Mestre med capoeira, kage og bobler.

En flok af de danske elever og forældre fra Capoeiraskolen Senzala havde meldt sig til et 2 uger langt Brasiliensrejse, arrangeret af undertegnede for at opleve kulturen, menneskerne, og naturen, med udgangspunkt i capoeira og formaturaen, som toppen af kransekagen på turen.

Læs her rejseberetning fra Chris, mor til Aldus, som begge træner hos Mestre Espiga:

http://www.senzala.dk/wp-content/uploads/2019_riodejaneiro.pdf

Kontingentbetaling

Nu er det tid til kontingentbetaling for perioden februar og marts, husk kun kontant betaling, ved fremmøde til træning, hvor Asta, der med sine 80 år stærk, som altid sidder klar med holdlisterne.

Asta vil desuden denne gang notere den enkelte elevs bælte, så alle får det rigtige nye bælte til gradueringen 10.-12. maj i DGI-byen.

Capoeirabukser

Der er kommet capoeirabukser i alle størrelser, som kan købes i skolens træningstid. Prisen er 375 kr. for bukser, og 175 kr. for en capoeira t-shirt. Husk kun kontant betaling.

Capoeirashow på Frederiksberg Rådhus

Onsdag den 30/1 holder 350 pensionister fra Frederiksberg kommunes stor julefrokost i Rådhushallen på Frederiksberg Rådhus, og Capoeiraskolen Senzala skal lave show.

Vi mødes iført vores hvide capoeiratøj kl. 15.15 og er færdige kl. 16.15

7-10 års holdet og Teen træningen er derfor AFLYST onsdag den 30/1.

22. Skandinaviske Capoeiratræf og graduering – 10.-12. maj 2019

 

 

Husk at reservere datoerne, da denne capoeira-oplevelse kun sker én gang om året. Alle som har passet deres træning, får nye bælter til en kæmpe fest med 8 Mestre og diverse Contra-Mestre, fløjet ind fra Brasilien. Så er man i sommerhus eller til fest et andet sted, må man vente til næste år med at få nyt bælte.

Det hele foregår i DGI-byen, da vi er rigtig mange, 300 capoeiristas vil over 3 dage få undervisning af mestrene og ca. 1.000 venner og familie vil komme og opleve den magiske stemning, når børn og voksne på tværs af alder, køn, nationalitet, og niveau synger, kæmper, og danser så ruderne dugger.

Tilmelding og betaling på Capoeiraskolen Senzala fra den 6. maj i træningstiderne, eller ved ankomsten i DGI-byen den 10.-12. maj.

Priser

3 dages undervisning samt graduering og Batizado t-shirts.

Voksne og Teen 750kr.
Børn 7-10 år 700 kr.
Børn 4-6 år 650 kr.

Billetter til overværelse af graduering/show for familie og venner:

Voksne 70 kr.
Børn 50 kr.

Sommer Capoeira Camp 1.-5. juli

Også i år er der Sommer Capoeira Camp for de 7-10 årige og Teenholdene i skolernes første ferieuge.

Vi træner, danser, laver akrobatik  og hygger hele ugen på Capoeiraskolen og i Lindevangsparken vores nabo, om fredagen slutter vi af på Amager Strand med badning og livreddere.

Mødetid og afhentning hver dag kl. 9.00-14.00 på Capoeiraskolen Senzala med madpakke.

Tilmelding på senest den 24. juni. Pris 1.300 kr. som betales kontant på Capoeiraskolen Senzala den 1/7 når Campen starter.

 

Det er ikke nemt at holde kulden og gråvejret ud, og rigtig mange er syge, men der er kun én vej,  fremad, sofaen lokker, men vær stærke og klogere end den, kom til træning på Capoeiraskolen Senzala med garanteret sved på panden, dejligt selskab med de andre ligesindede smukke, intelligente, topmotiverede og spændstige capoeristas. Så kan vi sammen kæmpe, danse og synge varmen og solen frem igen.

Jeg glæder mig til at se jer.

Med capoeirahilsner
Mestre Steen



Undervisning i dag

16:00Børn (4-6 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
16:30Teenagers (11-14 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
17:00Børn (4-7 år)
Contra-mestre Raio · Østerbro
17:30Børn (8-12 år)
Contra-mestre Raio · Østerbro
18:00Voksen
Mestre Steen · Frederiksberg
18:00Voksen
Contra-mestre Raio · Østerbro
19:30Voksen
Mestre Steen · Frederiksberg

Denne oversigt tager ikke højde for helligdage, eller eventuelle aflysninger. Se venligst kalenderen for yderligere information.