April 2016

Det er endelig blevet forår og vi er nu meget tæt på årets capoeira fest, det 19. Skandinaviske Capoeiratræf og Capoeiraskolen Senzalas 25 års jubilæum, et års forberedelser kulminerer i Store Bededagsferien 22.-24. april.

Vi fejrer det bl.a. ved at nye elever skal capoeiradøbes og andre skal gradueres og får nye bælter. Det kan ikke understreges nok hvor vigtigt deltagelsen er for sammenholdet med kammeraterne på holdet, og hvor fantastisk inspirerende det er at se og lave capoeira med nye mennesker i alle aldre, heriblandt nogle af verdens bedste capoeira udøvere fløjet ind fra Europa og Brasilien.

Det er for alle et stort og vigtigt klap på skulderen at få nyt bælte, frugten af det sidste års træningsindsats, en oplevelse der giver ny energi og bæres med stolthed.

Børnenes graduering foregår fredag kl. 11.00-14.00 og teen/voksne lørdag kl. 17.00-20.00. Den næste er først om et år!

Er der udfordringer med konfirmationer eller fødselsdage, kan det som barn løses ved at komme til de voksnes graduering og omvendt.

Capoeiraskolens hvide bukser er obligatoriske for deltagelse, og alle størrelser er på lager og sælges på Capoeiraskolen fra tirsdag den 12. april. T-shirt er inkluderet i betalingen af capoeiratræffet og udleveres i DGI-byen. Se programmet på batizado.senzala.dk

Kontingent betaling

Sæsonens sidste betaling for perioden april-maj-juni skal falde kontant til træning inden den 9. april. Overhold venligst betalingsfristen.

Capoeirashow

Lørdag den 2. april skal Capoeiraskolen Senzala lave show under Bispeengbuen på Frederiksberg hvor vi mødes kl. 14.00 og er færdige kl. 15.30.

Alle elever kan deltage, mød op i skolens uniform og gummisko, så laver vi show-roda og lidt undervisning for evt. interesserede.

Jeg håber at se så mange som muligt, jo flere jo bedre, så vi kan lave et rigtig flot show.

Sidste weekend var min søn Isak og jeg til en stor Batizado i Frankrig, hvor flere af de inviterede mestre til vores træf også deltog. Det var en super oplevelse, hvor alle fyrede den af i storform.

Jeg håber at alle nyder påsken, men at I også holder formen lidt ved lige, og gør jer klar til en intens trænings slutspurt de sidste 3 uger inden vores Batizado, for alt er klart:

Bælterne er farvet, T-shirts og bukser på vej, armbåndene er ankommet, festen lørdag aften bliver et brag med DJ, Samba Pipoca Reunion og Caipirinhas Rio Special.

Børnene er ved at forberede show og deltagere fra Serbien, Slovenien, Italien, Finland  og Sverige har meldt deres ankomst, og mestre, contra-mestre og professores venter spændt på at komme og give den max gas.

Jeg glæder mig til at se jer alle til træning snart igen.

Med forårs hilsner
Mestre Steen

Undervisning i dag

09:30Forældre/børn
Mestre Steen · Frederiksberg
10:15Børn (4-6 år)
Mestre Steen · Frederiksberg
13:00Børn (4-7 år)
Contra-mestre Raio · Gentofte
14:00Børn (8-12 år)
Contra-mestre Raio · Gentofte
14:00Voksen
Contra-mestre Raio · Gentofte

Denne oversigt tager ikke højde for helligdage, eller eventuelle aflysninger. Se venligst kalenderen for yderligere information.