En gringo lærer fra sig

Benjamin Vinding fra Hvidovre har været i Brasilien for at lære kampsporten Capoeira, som den dyrkes i dens hjemland.

De hvidklædte kroppe bevæger sig graciøst rundt på gulvet. Det er ikke til at sige om det skal forestille dans, kampsport eller en slags efterligning af dyr der smidigt smyger sig afsted, kommer tæt på hinanden, men ikke så meget som snitter hinanden.

24-årige Benjamin Vinding startede som 12-årig i Sambaskolen i Hvidovre. Det var også her lysten til at dyrke Capoeira blev lagt. Han har nu dyrket kampsporten, der måske mest af alt ligner en dans, i 8 år. I april kom han hjem fra Capoeiraens hjemland Brasilien, hvor han i et halvt år har kæmpet og sunget med dem som har gjort det til en livsstil. I Brasilien blev den lyse dansker kaldt for en "gringo", men hans erfaring hjemmefra var alligevel stor nok til at han fik respekt.

- Det handler om at have det sjovt, at lege og at udfordre hinanden. Da min lærer fra sambaskolen kom hjem fra Brasilien og vist os nogle spark syntes jeg det var meget sejt, mindes Benjamin Vinding.

Og så var den lidenskab grundlagt. En mangeårig uddannelse venter den der gerne vil være en mester til Capoeira.

Dans var camouflage

Kampsporten har eksisteret i 15 år i Danmark, men stammer oprindeligt fra de afrikanske slaver der var tvunget til Brasilien. De måtte ikke slås og derfor camouflerede de sporten som en dans. På grund af de mange slavers forskellige oprindelsessteder på den afrikanske vestkyst har Capoeiraen også mange forskellige elementer og udtryk.

Herhjemme, hvor det er svært at vride tungen og sige ...oei.., kender mange playstationspillere kampsporten som "Eddie". Men i Brasilien er der en anden alvor knyttet til udfoldelserne.

- I Brasilien er det at dyrke Capoeira en livsstil. Man skaber sig en identitet. I Danmark er det bare noget man går til, men derfor er det alligevel godt. Det er musikalsk og motorisk stimulerende og børnene får lov til at optræde. Det er en slags konkurrence om at være god, men det er på en god måde, fortæller han.

Capoeira i Brasilien var til tider noget ud over hvad man kan opleve i Danmark.

- Da jeg kom til Rio kunne jeg meget lidt portugisisk og jeg tror ikke de regnede mig for særlig meget indtil de fandt ud af at jeg rent faktisk kunne noget hjemmefra. De kaldte mig for "gringo" i starten, men langsomt blev jeg en af dem, siger Benjamin Vinding.

Hvor Capoeira i Danmark dyrkes som antydningens kunst forholder det sig til tider anderledes i Brasilien.

- Selve kampen kunne nogle gange være helt vild rå i Brasilien, men det var også meget spændende. Det gør man jo ikke herhjemme, fortæller Benjamin Vinding.

I Danmark holder man også fast i de hvide dragter, med et bælte om livet, der viser hvor dygtig man er. En gang om året er der en slags graduering, hvor man, hvis man er blevet dygtig nok, får lov til at kæmpe med sin mester.

- Det er en slags dåb at få lov til at kæmpe med sin mester og det er en meget stor oplevelse fordi han er så god, fortæller Benjamin.

Dansk finkultur

Danskeren, der er kommet hjem fra Brasilien, er et levende bevis på at "nordboere" også godt kan - selvom de i deres kropssprog og udtryk er helt anderledes end brasilianerne.

- Brasilianere er meget udadvendte og åbne. Og hvor danskere er vant til finkultur drejer det sig i Brasilien mere om at allesammen er sammen om at have det sjovt og at alle tager del i det, siger Benjamin.

- Selve kampsporten kan godt bruges, men det er ikke derfor vi træner. Vi har hele tiden en indbyrdes konkurrence om at lave de flotteste ting og at kunne lave et samlet æstetisk udtryk. For det er for let bare at losse den anden, siger han.

Under huden

Tilbage i Danmark fortsatte Benjamin Vinding i Frederiksbergskolen Senzala, hvor hans gamle lærer fra Sambaskolen underviser. Men opholdet i Brasilien har sat sin spor.

- Det har ingenting at gøre med at det er blevet populært herhjemme eller at der er penge i det hvis man er god. Jeg tror bare at alle gerne vil leve af deres hobby. Men det er virkelig blevet en stor del af min identitet og jeg har ikke lyst til at skrue ned for det, siger kampsportsmanden.

Forude venter der så en 30-40 år lang uddannelse, hvor det ikke bare gælder om at blive god kropsligt, men også i høj grad åndeligt.

- Jeg kunne godt tænke mig at starte mit eget firma hvor jeg underviste herude i Hvidovre. Ikke fordi det er et sted der er særlig belastet, hvor børn og unge har behov for at dyrke en sport, hvor de kan finde sig en identitet, men fordi jeg synes det er et godt sted. Jeg kommer selv herfra og jeg bor her selv, siger Benjamin Vinding.

Børn og unge der er interesseret i at snuse til den spændende kampsport er alle velkomne til at kigge forbi Avedøre Idrætscenters boldhal hver mandag og onsdag kl. 16 - 18 i skolesommerferien.

For alle andre nysgerrige optræder Benjamin Vinding og andre lørdag den 29. juli ca. kl. 14 til Ungdomsmusikfestivalen i Avedøre Stationsby. Og igen den 5. august til "Geist - dage i august" i Avedørelejren.

- Hvidovre avis, onsdag d. 12. juli 2000